Babysalmesang i Vesterbro sogn er en musikalsk oplevelse i kirken for nybagte familier, hvor alle kan være med.

Med salmesang og enkle rekvisitter skaber vi sammen en musikalsk tid hvor sanserne bringes i spil. Kirkens smukke rum danner ramme om en tryg og rolig oplevelse hvor glæde og nærvær er i centrum.

Velkommen!

Onsdage i Kristkirken

Kl. 10.00: 0-5 mdr.
Kl. 11:00: 4-12 mdr.

Deltagelse kræver ikke forudgående tilmelding og aldersinddelingen er vejledende. Til babysalmesang er der altid rum til at pusle og give børnene mad. Alle er velkomne.

Undervisningen varetages af musikpædagog Anne-Mette Riis.

Se ferier, ændringer og aflysninger på salmedans.dk

Kontakt: salmedans@vesterbrosogn.dk

Om musik i kirken fortælles:

"Når man kommer til musik i kirken vil vi gerne have at man får en musikalsk oplevelse, som man selv er med til at skabe. Vi lægger vægt på flow i undervisningen hvor musikken klinger fra start til slut. Kirkens store rum giver plads til bevægelse, og salmerne er et dejligt repertoire for både store og små"