Børnegudstjenester

Gudstjenester med børn og for børn har en særlig karakter. Det er enkle historier om, hvem Gud er og hvad det betyder at kende Guds historie. Der er musik og sang. Og der er altergang, mest fordi børnene elsker det.

Det er en anden måde at være sammen på. Det er det, fordi kirkerummet ikke ligner noget andet rum, og fordi Guds historie heller ikke ligner nogen anden historie. Og så er det alligevel stadigvæk historier om børnenes egen verden og liv.

Und jer selv og jeres børn muligheden for at opleve hverdagen og virkeligheden på en anderledes måde.

Godnathistorier

Nogle udvalgte tirsdage er der tilbud om historielæsning for børn og forældre.

Vi begynder kl. 17 med at spise sammen og hyggesnakke i kirkens store menighedssal. Derefter går vi ned i kirkerummet, tænder levende lys og synger. Og så fortæller kirkens præst, Mette Gramstrup, en bibelsk godnathistorie. Kl. ca. 18.15 er det godnat med fadervor og velsignelse.

Alle er velkomne! Du skal bare huske at tilmelde dig ved at sende en mail til mha@km.dk eller ringe/sende sms på tlf. 21600954 allersenest samme dag kl. 13.